GIF - Humanistisk (Dansk A, Historie B, Engelsk B, Matematik C, Biologi C)

Til Søgning
Pris: DKK 0,00

Om faget

GIF er et tilbud til dig med et andet modersmål end dansk, som ønsker at supplere din gymnasiale uddannelse med en fagpakke, der ligestiller din udenlandske eksamen med en dansk studentereksamen.

Du bedes vedlægge følgende dokumenter til din ansøgning:

  • Ansøgningsskemaet
  • Eksamensbevis(er) (gymnasial uddannelse mm. fra hjemland)
  • Bevis for beståede danskprøver (PD3 eller dansk/DSA D-niveau mm.)
  • Dokumentation for opholdstilladelse, flygtningestatus, familiesammenføring eller lignende

HUSK: Alle dine beviser skal være oversat til enten dansk eller engelsk af en autoriseret tolk, og du skal også medsende en kopi af dit originale bevis.

Når vi har modtaget din ansøgning, vil du blive indkaldt til en samtale med en vejleder. Optagelse sker på baggrund af denne samtale, din dokumentation, samt evt. optagelsesprøve(r). Ansøgningsfristen er 1. juni, og samtalerne finder sted i perioden 1. april til 1. juni. Du får endeligt svar på din ansøgning efter 1. juni. Du kan søge helt frem til undervisningsstart den 15. august og blive optaget, hvis der er plads i klasserne.